Futter til din baby
Hos House of Kids finder du et stort udvalg af vores skønne futter til de mindste i familien. De fås i størrelser fra nyfødt størrelse 50 og op til størrelse 98, som svarer til 3 år. De er helt nødvendige når du har en lille bandit der stadig ikke selv går og derfor ikke har sko. De små fødder skal nemlig hverken fryse når dit barn skal til og fra bilen, når han eller hun skal sove lur i det kølige kryberum eller i barnevognen, eller på de kolde gulve. Du finder dem derfor i mange forskellige fine farver, der passer til jeres stil og dit barns overtøj, ulddragt eller hverdagsoutfit. De fås fra mange lækre brands som Huttelihut og Mikk-line, men vi har dem også fra bands der udelukkende designer deres produkter i uld, som Engel og Hvid.
Varme fødder
Når vi nærmer os de kolde måneder er det en rigtig god ide med et par lækre futter i uld, til de mindste så du er sikker på at de små fødder ikke komme til at fryse, når din baby sover sin lur udenfor. Har du ikke valgt en ulddragt med ombuk, eller bruger du måske en sovepose i stedet, så er det en god ide at have lidt ekstra varme om de små fusser, især hvis du har en lidt kold baby. Små fødder har nemlig en tendens til at blive kolde og skulle de finde vej ud under dynen, er det smart de er lidt ekstra dækket. De tynde modeller er også gode inden du tager ulddragten i brug og lille Emma stadig bare sover i sin bodystocking og sine leggings.
Til små fødder der endnu ikke går
Futter i uld kan også bruges til de helt små, som endnu ikke har taget de første skridt. Her er det noget nemmere at kravle rundt på gulvet med et par bløde uldfutter, som ikke har en fast bund. Du finder vores mange designs med smarte bindebånd eller elastik om anklen, så du er sikker på de sidder godt fast på din lille bandits fod og dermed skal du ikke bruge energi på at lede efter den forsvundne fut, hver gang du henter lille Patricki vuggestuen. Når din guldklump er klar til at rejse sig op og tage de første skridt kan du overveje at skifte over til et par uldhjemmesko med fast bund. De har et skridsikkert lag under skoen, der vil hjælpe dit barn med at stå fast og holde balancen. Du kan også holde fast i de bløde designs uden en fast bund og derimod vælge et design der har små skridsikre dutter på, hvilket giver den samme funktion som den faste bund.