Her kan du læse vores guide til valg af regntøj til børnene.
Forfatter: Kirsten Knox | 30-03-23 | Læsetid: 6 min

Billede: Narit Bua, vecteezy
Regntøj til børn er en vigtig komponent i familiens garderobe, men spørgsmålene kan være mange når man skal finde det rette sæt til junior. Hvem er ikke forvirret over hvad forskellen er, mellem regntøj i nylon og regntøj i polyester, også kaldet PU. Og hvad med vandsøjletryk og åndbarhed hvordan skal man forholde sig til det når man skal købe regntøj til børn? Og ikke mindst vaskevejledning til regntøj - kan man bare smide det i maskinen sammen med flyverdragten eller skal man bruge en speciel sæbe? Vi prøver om vi kan svare på det hele, så læs med og find svar på dine spørgsmål.
SKAL JEG VÆLGE REGNTØJ TIL BØRN I POLYESTER ELLER PU
Kigger du efter regntøj til dit barn, er der typisk to typer at vælge imellem. Den ene er polyester, som er blødt og nylon agtigt i stoffet, og den anden polyuretan også kaldet PU, som er mere kraftig og gummiagtig. Her kan du læse om forskellen på de to materialetyper:
Polyester
Polyester er mere blødt og åndbart end dets alternativ, PU. Det betyder imidlertid også at det ikke på samme måde er vandtæt. Kan dit barn godt lide en hurtig tur i haven i regnen, der ikke er alt for voldsom, så er regntøj i polyester helt sikker bedst. Da det er rarest at have på og ikke mærkes så stift. Se alt vores lækre polyester regntøj lige HER.
PU
Regntøj lavet i polyuretan eller PU er mere vandtæt end polyester og det kan derfor bedre holde til de større regnbyger og mange timers leg i det våde vejr. PU er faktisk 100 procent vandtæt, så du kan med god samvittighed sende dit barn på tur med børnehaven i skoven i øs pjask regnvejr. Det betyder derimod også at det er mindre åndbart end polyester og dit barn har dermed sværere ved at komme af med varmen. Se alt vores lækre PU regntøj lige HER.
SKAL JEG VÆLGE REGNTØJ MED ELLER UDEN FOER

Regntøj er ikke bare regntøj og det er både på godt og ondt at tøjindustrien bliver ved med at finde på lækre påfund, der gør det endnu federe for de små søde børn at være ude hele året. Skal du vælge regntøj, har du nok bemærket at der er muligt at få regntøj med foer. Det er utrolig vigtigt at dit barn kan holde varmen udenfor og almindeligt regntøj er ikke særlig varmt. Derfor bør du overveje, hvorvidt du skal gå efter regntøj med foer eller om du er mere til lag. Der er fordele ved begge dele, her har vi liste op for hver:
Fordele ved regntøj med foer:
1. Regntøj med foer er specielt praktisk til overgangs perioderne, hvor vinterovertøjet endnu er for varmt.
2. Det er nemmere, specielt for et mindre barn, at tage blot et lag på og af i stedet for to.
3. Det er praktisk med kun et lag, når det skal gå lidt hurtigt med at komme på toilettet!
Se vores store udvalg af regntøj med termofor lige HER og regntøj med fleecefor lige HER.
Fordele ved regntøj uden foer:
1. Det er nemmere at regulere varmen - Med termotøj under regntøjet er det nemt at tage et lag af, hvis det bliver for varmt.
2. Har længere brugssæson - det kan bruges sommere, forår og efterår ved blot at kombinere med forskellige lag under regntøjet.
HELDRAGT ELLER TO-DELT REGNTØJ TIL BØRN

Det er også vigtigt at overveje om regntøjet skal være en heldragt eller i to dele. Som hovedregel er det altid en god ide at bruge heldragter til de helt små, da du hermed slipper for den klassiske deling af regntøjet der medfører et koldt og snottet barn. Når dit barn bliver gammelt nok til selv at gå på toilettet, er det langt nemmere for ham eller hende med et todelt sæt, da det går noget hurtigere bare at tage bukserne på og af, end hvis det er en heldragt.
HER kan du finde alle vore fine og funktionelle regntøjsheldragter.
VANDSØJLETRYK OG ÅNDBARHED

Billede: Andre Taissin, Unsplash
Vi taler om åndbarhed og vandtæthed, når vi taler om det meste overtøj til børn. De fleste børnetøjsproducenter oplyser hvor åndbart og vandtæt regntøjet er i henhold til disse begreber. Det er nogle lidt abstrakte begreber, men en god tommelfingerregel er at jo højere tallet er jo højere vandtæthed og åndbarhed har tøjet. Det er to faktorer der har stor betydning når du skal vælge regntøj til dit barn. Vi lavet en lille oversigt til dig, så du nemt og hurtigt finde ud af hvor højt et tal der passer til dit barns behov. Hvis du vil læse mere i dybden om åndbarhed og vandsøjletryk så kan du læse om det HER i vores artikel om det samme.
-
Over 2.000 g/m2 - Regntøj der skal bruges til almindelig leg, hvor barnet ikke får det varmt.
-
Over 5.000 g/m2 - Regntøj der skal bruges til mere aktiv leg, hvor barnet får det varmt.
-
Over 8.000 g/m2 - Regntøj der skal bruges til meget aktiv leg i mange timer.
VORES 10 BEDSTE RÅD TIL GODT REGNTØJ
Der er mange smarte og funktionelle detaljer på regntøj. Detaljer som gør regntøjet mere vandtæt, nemmere at tilpasse til dit barn og mere sikkert for dit barn at bruge. Her får du ti god råd til hvordan du får mest muligt ud af dit barns regntøj:
-
1. Svejsede sømme
-
De gør at der ikke kan komme vand ind ved syningerne, de er altså er forstærket indvendigt med en vandtæt membran, så der ikke kan slippe vand ind.
-
2. Strop på buksebenet
-
Stroppen kan sættes under gummistøvlen og dermed bliver regnbukser og gummistøvler holdt på plads. Vi har erfaring med, at gummi er bedre end elastik, da elastikken ofte bliver slap efter noget tid.
-
3. Elastik eller velcro
-
Vælg regntøj med elastik eller velcro ved ankler og håndled. Det øger chancen for at dit barn holder sig tørt, fordi trøjen ikke kan stikke ud af ærmet og suge vand.
-
4. Reflekser
-
Vælg et regnsæt, der har reflekser både foran og bagpå og på både jakke og bukser. Det er alfa omega at omverdenen kan se dit barn, også når det bliver mørkt.
-
5. Aftagelig hætte
-
Af sikkerhedsmæssige årsager, skal hætten kunne tages af. For skulle dit barn hænge fast i hætte når han eller hun hopper ud fra legetårnet, så skal hætten kunne ryge af. Det er fint, hvis hætten kan justeres til dit barns hovedstørrelse.
-
6. Lynlås og knapper
-
Vælg regntøj med både lynlås og knapper på regnfrakken. Det øger chancen for, at dit barn holder sig helt tør.
-
7. Seler
-
Vælg regntøj med seler på regnbukserne, gør det sværere for vandet at trænge op under jakken, da det ofte går længere op. Desuden er det nemmere for dit barn at holde bukserne på plads med et par gode justerbare seler.
-
8. Størrelse
-
Du kan godt købe regntøj med plads til at vokse i. Men pas på med det ikke bliver alt for stort, det kan gå ud over bevægelsesfriheden.
-
9. Navn i regntøjet
-
Skriv navn i både jakke og bukser, inden regntøjet tages i brug. Det gør det nemmere for både børn og voksne i institutionen at få regntøjet tilbage til den rette ejer.
-
10. Regntøj med mønstre eller prints
-
Vælg regntøj med et specielt print eller en anderledes farve, det gør det nemmere for dig og pædagogerne at finde dit barn på legepladsen og desuden er der ikke tvivl om hvilket barn regntøjet passer til.
VASKEVEJLEDNING TIL BØRNENES REGNTØJ

Billede: Erik Witsoe, Unsplash
Det meste regntøj kan vaskes, men den imprægneringen der er på regntøjet mister effekten når det bliver vasket. Derfor er en fugtig klud bedre end en tur i vaskemaskinen, så hvis du kan slippe af sted med at fjerne pletterne på den måde, vil det klart være at anbefale. Når en tur i vaskemaskinen ikke kan undgås, er det vigtigt du følger følgende 2 råd for at regntøjets funktion og levetidlevetid forlænges:
-
1. Undlader at tilsætte skyllemiddel, da det yderligere ødelægger imprægneringen.
-
2. Undgå at bruge varmeskab, radiator og tørretumbler. Du skal i stedet hænge regntøjet til tørre
på tørresnoren og dermed.
Sidst men ikke mindst kan du undgå at regntøjet bliver jordslået ved at hænge det til tørre når dit barn har været ude i regnvejret. Skulle det ske at du alligevel glemmer det og der er kommet pletter, kan du prøve at fjerne pletterne med Rodalon. Der er også andre mere miljøvenlige metoder, hvor du kan dubbe pletterne med citronsaft, fugtig salt eller ufarvet husholdningseddike. Du skal lige huske at alle produkter har en blegende effekt, som lysner de mørke skjolder, derfor skal du altid duppe med dem på indersiden af regntøjet.
Hvis du have flere tips og tricks til hvordan du vasker effektivt og skånsomt så læs vores vaskeguide lige HER.
REPARATION AF REGNTØJ
Billede: Fleur & Tracey Parish, Unsplash
Kommer der en lille flænge eller hul i regnsættet, kan du sætte et stykke Gaffa tape på indersiden. Det hjælper med at holde vandet ude, men det er naturligvis ikke så effektivt som et regnsæt uden huller.
Fodstropper i elastik har det med at blive slidt. Hvis du er lidt fiks på fingrene, kan du sætte nye fodstropper på. Du skal blot finde en velassorteret stofbutik og købe en strimmel stropelastik. Tilpas længden efter behov og klip et par huller i hver ende af strop elastikken, som passer til den knap, der sidder i buksebenet. Nu er elastikken klar til at blive knappet på bukseben.
KONKLUSION
Regntøj er et musthave i en børnegarderobe, og specielt i danmark hvor det regner gennemsnitlig ca. 170 dage om året. Vi har givet dig nogle råd til hvad du skal kigge efter for at vælge noget godt og funktionelt regntøj til dine børn, men også tips til vedligehold og rengøring af regntøjet så det kan holde i lang tid. Tag et kig på alt vores lækre regntøj lige HER og se om ikke du finder noget godt til børnene.
Vi er sikre på at dine børn får både slidstærkt, funktionelt og behageligt regntøj som de vil blive glade for at bruge hvis du følger vores anbefalinger. Vi håber du føler dig klar til at vælge det rigtige termotøj til dit barn, ellers er du altid velkommen til at ringe ind til vores søde kundeservice medarbejdere - de sidder klar til at hjælpe dig!