Angulus gummistøvler til børn
På de dage, hvor regnen bare siler ned, har du sikkert mest lyst til at blive under dynen med en god bog og en kop te, mens regnen danser på ruden uden for.
Dit barn ser sandsynligvis helt anderledes på sagen! Regnvejr skaber nemlig regnpytter og lokker både regnorme og tudser frem. Der kan danses regndanse og laves mudderkager, og i det hele taget er regnvejret set med børns øjne lidt af en fest.
På den slags regnvejrsdage er det naturligvis vigtigt at være godt klædt på, og med et par gummistøvler fra Angulus får dit barns fod fremragende støtte og komfort. Støvlerne er både bløde og fleksible og foret med en blød bomuldsblanding. Selve støvlen er lavet af vandtæt naturgummi og er med en skridsikker gummisål. Støvlerne er 100 procent vandtætte og 100 procent PVC fri. Du kan derfor trygt sende dit barn ud i vandpytterne og nøjes med at bekymre dig om, hvor meget mudder, der følger med ind i huset bagefter.
Du finder støvlerne med fine print og i farver som okker, oliven og sort. Bagtil har støvlen en sporty logorem, som gør det let for dit barn selv af få støvlen af og på.
Vintergummistøvler fra Angulus
Når kulden bider og græsset knirker under fødderne, er det tid at skifte gummistøvlerne ud med en lidt varmere model. En vintergummistøvle er støbt på samme måde som en gummistøvle, men er polstret med et indvendigt varmt foer. Forskellen på vintergummistøvler og termostøvler er i øvrigt, at termostøvler har et isolerende termolag, mens vintergummistøvler i stedet har et varmt foer. Begge støvler holder naturligvis dit barns fødder varme på kolde vinterdage.
Angulus’ vintergummistøvler har samme gode egenskaber som de almindelige gummistøvler fra Angulus, men er foret med et blødt og varmt uldfoer, som holder fødderne varme og tørre og sikrer et godt indeklima for foden. I toppen af skaftet kan støvlerne snøres ind, så dit barn slipper for sne og sjap ved fødderne. Et par vintergummistøvler er perfekte til en kold vinterdag på legepladsen eller til en rask sneboldkamp på fodboldbanen.
Se i øvrigt vores samlede udvalg af termostøvler til børn. Her kan du med fordel holde øje med mærker som Mikk-line, CeLaVi, Aigle og Bisgaard, der alle laver flotte støvler i mange fine farver og styles.
Størrelsesguide til Angulus gummistøvler
Det er vigtigt, at du finder den helt rette skostørrelse, for at dit barn kan få den bedst mulige komfort i sine nye gummistøvler. Under informationerne tilknyttet hver enkelt støvle, finder du en vejledende størrelsesguide samt støvlernes indvendige mål.
Når du køber gummistøvler til dit barn, anbefaler vi ikke et stort voksetillæg, da et par gummistøvler ikke spændes ind til foden med snøre eller velcro, som et par sneakers eksempelvis gør. Gummistøvler sidder løst og må derfor ikke være for store, da de hurtigt bliver klodsede og tunge for barnet at lege i. Omvendt må gummistøvlerne heller ikke blive for stramme, da fødderne så kan blive kolde, når der ikke er noget luft imellem fod og støvle til at holde på varmen. Læg evnetuelt en ekstra uldsål i gummistøvlen, det både luner og får støvlen til at sidde bedre fast på foden – en tyk strømpe eller uldsok kan også være en hjælp.
Du kan let selv måle dit barns fødder, for eksempel ved at placere barnet med hælen ind mod væggen. Barnet skal stå op, og det er vigtigt, at vægten lægges ned på den fod, der måles. Placer så bog foran barnets tå og mål afstanden fra væg til bog – det lyder da simpelt, gør det ikke? Krummer barnet tæer, så hop eller gå en lille tur og prøv igen. Husk altid at måle begge fødder, da det er almindeligt, at der kan være lidt forskel.
Gå på opdagelse i hele vores udvalg af gummmistøvler til børn, eller udforsk sortimentet af gummistøvler fra Bisgaard eller gummistøvler fra En Fant.
Bæredygtige Angulus
Historien om Angulus starter helt tilbage i 1904 på et skomagerværksted på indre Nørrebro. I dag finder du Angulus’ sko, støvler og sandaler på hylderne i de bedste forretninger rundt om i verden. Begrundelsen er simpel, nemlig at Angulus på bedste vis formår at forene fodformet pasform med god kvalitet og gedigent design.
Angulus har stort fokus på bæredygtighed og miljøvenlighed. Ulden i Angulus’ vinterstøvler er naturligvis OEKO-TEX certificeret, og råmaterialet til gummisålerne tappes fra europæiske CO2-absorberende træer.
Den høje kvalitet på et par Angulus sko betyder desuden, at skoene kan bruges i mange år, og at de derfor ikke bidrager til et unødigt højt forbrug. Alle restprodukter fra produktionen genanvendes og alle skoæsker er naturligvis bæredygtige og FSC-certificeret.
Køb Angulus med børnepenge
Når du køber Angulus hos House of Kids, kan du vælge at betale efter 30 dage, 60 dage og 90 dage. Dette vælger du, når du går til betaling og står i kurven. House of Kids sender varen med det samme, men beløbet bliver først trukket efter de antal dage du har valgt. Dette kan give en dejlig mulighed for lidt ekstra kredit, indtil du eksempelvis får løn eller modtager børnepenge.
Angulus med gratis levering
Hos House of Kids har du mulighed for at få gratis levering, når du køber Angulus. Du opnår gratis fragt, når du køber for mere end 499 kroner, og vi sørger for, at din pakke bliver afsendt samme dag, vi modtager din bestilling.
Du kan også bestille Angulus og få dit køb pakket ind som gave. Vi sender gerne gaven direkte til modtageren - og hvis du ønsker det, vedlægger vi også gerne dit helt eget personlige kort med din egen tekst – håndskrevet, naturligvis. Kontakt blot vores kundeservice, så sørger de for, at du kan give en pakke, der vækker stor glæde hos modtageren.
Bliv medlem af vores kundeklub og spar penge
Som medlem af vores gratis My House kundeklub får du 10 procent rabat på nye varer, når du køber for mere end 799 kroner. Du får desuden adgang til eksklusive tilbud og nyheder før andre. Tilmelding er nem og hurtig – og skulle du fortryde, er det mindst lige så nemt og hurtigt at melde dig ud igen.
Hos House of Kids ønsker vi dig og dine børn god fornøjelse med shoppingen - vi håber snart at se jer igen!