1.
GENERELT
1.1
Denne politik om behandling af personoplysninger ("Persondatapolitik") beskriver, hvorledes House of Kids ApS ("House of Kids", "os", "vores", "vi") indsamler og behandler oplysninger om dig.
1.2
Persondatapolitikken gælder for personoplysninger, som du giver os i forbindelse med, at du er i kontakt med House of Kids som kunde eller samarbejdspartner. Det kan fx være, hvis du køber en vare hos House of Kids, retter henvendelse til House of Kids kundeservice, eller når du bruger House of Kids’ hjemmeside, www.houseofkids.dk (houseofkids.dk), samt når du besøger en af vores fysiske butikker eller er i dialog med House of Kids’ hovedkontor.
1.3
House of Kids ApS er dataansvarlig for dine personoplysninger. Al henvendelse til House of Kids kan ske via kontaktoplysningerne anført under pkt. 7.
2.
HVILKE PERSONOPLYSNINGER INDSAMLER VI, TIL HVILKE FORMÅL OG RETSGRUNDLAGET FOR BEHANDLINGEN
2.1
Når du besøger houseofkids.dk, behandler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af houseofkids.dk. Disse oplysninger vil typisk være din færden på houseofkids.dk, og hvad du klikker på, hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på houseofkids.dk, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, og informationer om din computer. Desuden finder House of kids Cookiepolitik anvendelse, når du bruger houseofkids.dk.
2.1.1
Formålet er at optimere brugeroplevelsen og houseofkids.dk´s funktionalitet, at generere brugbar og retvisende statistik samt på baggrund af de informationer vi får fra dig (via din brug af houseofkids.dk) at foretage personaliseret markedsføring på houseofkids.dk og via vores samarbejdspartnere, hvis du har samtykket til statistik og marketingcookies. Du kan se, hvilke samarbejdspartnere vi benytter i punkt 3 og i vores Cookiepolitik.
2.1.2
Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke til vores brug af cookies og Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra a, samt vores legitime interesse i at forbedre vores hjemmeside og være så relevante i vores markedsføring som muligt jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1 litra f.
2.1.3
Ved at acceptere brugen af Marketing Cookies, giver du accept til brugen af Facebook Advanced Matching, som forbedrer vores Facebook Ads’ attribuering og konverteringssporing. Vi indsamler og deler krypterede informationer med Facebook (Meta) baseret på dit navn, telefon, e-mail og adresse. Denne information bruger Facebook efterfølgende til at identificere din profil, og derefter udarbejde målgrupper med lignende personer. Du kan til enhver tid fravælge Marketing Cookies via vores Cookie-politik.
Ved at acceptere brugen af Marketing Cookies, giver du accept til brugen af Google Ads udvidede konverteringer, som forbedrer vores Google Ads’ attribuering og konverteringssporing. Vi indsamler og deler krypterede informationer med Google (Alphabet Inc.) baseret på dit navn, telefon, e-mail og adresse. Denne information bruger Google efterfølgende til at identificere din Google-profil og spore dit køb. Du kan til enhver tid fravælge Marketing Cookies via vores Cookie-politik. Google-brugere kan derudover kontrollere, hvilke reklamer de ser på Googles tjenester, herunder Customer Match-reklamer, under Googles reklameindstillinger.
2.2
Når du køber et produkt eller kommunikerer med os vedrørende vores produkter, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver. Dette kan være navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr., betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret, oplysninger om forespørgsler og reklamationer, levering ønsker, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestilling er foretaget, hvis bestillingen sker på houseofkids.dk.
2.2.1
Formålet er, at vi kan levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere, samt for om nødvendigt at kunne kontakte dig vedrørende relevant information om det produkt, du har købt. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder vedrørende tilbagetrækning af produkter og bogføring. Ved køb på houseofkids.dk indsamles IP-adressen med det formål at varetage vores interesse i at kunne forhindre svig.
2.2.2
Retsgrundlaget for behandlingen er Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra b og vores gensidige aftale om køb hos House of Kids, litra c og vores retlige forpligtelse til at overholde lovkrav om tilbagetrækninger og bogføring og litra f og vores legitime interesse i at forhindre svig. Hvis du giver os tilladelse til at optage telefonsamtaler med dig, vil retsgrundlaget for behandling af disse samtaler være dit samtykke til optagelse af samtalen, jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1 litra a.
2.3
Når du chatter med vores online Kundeservice på houseofkids.dk, indsamler vi oplysning om dit navn og de oplysninger, du giver os, mens du chatter med vores online kundeservice, samt den rådgivning og de produktanbefalinger du modtager fra os, mens du chatter.
2.3.1
Formålet er at kunne rådgive dig korrekt om vores produktudvalg mht. de spørgsmål du stiller til vores online kundeservice og markedsføre House of kids produkter i den forbindelse.
2.3.2
Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke til at deltage i chat med vores online kundeservice jf. Databeskyttelsesforordningens art 9, stk. 2 litra a og art 6, stk. 1, litra a.
2.4
Når du deltager i House of kids Live Shopping events og giver kommentarer under eventet, indsamler vi dine kommentarer, som vil være synlige på eventet.
2.4.1
Formålet er at markedsføre House of Kids via House of Kids’ Live og lade deltagerne engagere sig i emnet og kommentere på eventet undervejs.
2.4.2
Retsgrundlaget for behandlingen er vores legitime interesse i at være så relevante i vores markedsføring af House of kids som muligt, jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra f.
2.5
Når du besøger House of Kids’ profiler på sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn, Google, Youtube og TikTok), kan House of Kids behandle de oplysninger, du har gjort tilgængelige via indstillinger på vores sociale medier, dine reaktioner på vores opslag, din deling heraf samt kommentarer til vores opslag.
2.5.1
Formålet med House of Kids behandling af dine personoplysninger er at markedsføre House of Kids på sociale medier, herunder at besvare dine henvendelser, at lade dig deltage i vores konkurrencer og kontakte dig, hvis du vinder. Når de ovenfor nævnte sociale medier benytter dine personoplysninger fra House of Kids´ profiler til eget brug, fx til forbedring af deres reklamesystem, behandler de dine personoplysninger som beskrevet i deres privatlivspolitikker, som du finder her: Facebook/Instagram, Google/Youtube, LinkedIn, TikTok.
2.5.2
Retsgrundlaget for House of Kids´ behandling er vores legitime interesse i at markedsføre House of Kids via House of Kids´ tilstedeværelse på de nævnte sociale medier og møde vores kunder på de sociale medier, som kunderne selv bruger i forvejen, jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1, litra f.
2.6
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev eller på anden måde giver samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra os, indsamler og behandler vi dine personoplysninger, herunder navn, emailadresse og eventuelle præferencer, du har angivet. Vi bruger disse oplysninger til at sende dig relevant markedsføringsmateriale, herunder nyhedsbreve, tilbud og kampagner, via vores email marketingplatform, Klaviyo. Vi behandler dine personoplysninger for at optimere vores markedsføring samt foretage profilering, så vi bedre kan målrette markedsføringen til dig og dine interesser.
2.6.1
Formål: Behandlingen sker med henblik på at kunne levere personaliserede og relevante markedsføringsmaterialer til dig baseret på dine interesser og tidligere interaktioner med vores hjemmeside.
2.6.2
Retsgrundlag: Behandlingen af dine personoplysninger sker på baggrund af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke ved at afmelde dig nyhedsbrevet via linket i bunden af hver email.
2.7
Hvis du indgår i en kommerciel relation med os enten som privatperson eller som ansat i en virksomhed, vi samarbejder med, behandler vi oplysninger om dit navn, e-mail, telefonnummer, firma- eller privat adresse samt eventuelle andre oplysninger, som du giver os i forbindelse med vores relation og din henvendelse.
2.7.1
Formålet med House of Kids behandling er, at varetage vores samarbejdsrelation med dig og den virksomhed du repræsenterer og kunne opfylde House of Kids forpligtelser i den forbindelse.
2.7.2
Retsgrundlaget for denne behandling vil normalt være det aftaleforhold, der er etableret eller under etablering mellem dig og/eller den virksomhed du repræsenterer og House of Kids, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. Afhængigt af samarbejdets karakter, kan retsgrundlaget også være et andet, typisk House of Kids legitime interesse i at etablere og varetage relationen mellem dig og/eller den virksomhed du repræsenterer, jf. Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
3.
MODTAGERE AF PERSONOPLYSNINGER
3.1
Når du bruger houseofkids.dk, jf. punkt 2.1, indlæser vi indhold fra tredjeparts websites, som en del af brugeroplevelsen. Det sker fx ved indlæsning af vores score hos Trustpilot. Når indholdet indlæses, foregår der HTTP(S) kommunikation direkte mellem din enhed og den aktuelle virksomheds servere. HTTP-protokollen er den standard, som web-services kommunikerer igennem, og det indebærer, at din browser sender data om, at din browser har besøgt houseofkids.dk, samt oplysning om din browser, dit operativsystem, hvilken URL du besøger, samt din IP-adresse. I disse tilfælde vil du som bruger være underlagt privatlivspolitikken for den aktuelle virksomhed, og vi henviser i den forbindelse til Trustpilots privatlivspolitik (her).
Hvis du har samtykket til statistik og marketingcookies, bruger House of Kids tredjeparts teknologier, hvoraf nogle er placeret udenfor EU/EØS. Disse teknologier bruges til at samle data til brug for statistik, analyse og markedsføring på House of Kids’ kanaler og til optimering af vores annoncer udenfor houseofkids.dk. Dette indebærer, at hvis du giver samtykke til statistik- og marketingcookies, når du besøger houseofkids.dk, modtager vores samarbejdspartnere visse oplysninger om dig og din brug af houseofkids.dk. Du kan i afsnit 3.7 se, hvilke samarbejdspartnere udenfor EU/EØS vi bruger, formålet med vores brug og hvilke oplysninger vi deler med dem om din brug af houseofkids.dk. Når vores samarbejdspartnere benytter personoplysninger indsamlet på houseofkids.dk til forbedring af deres reklamesystem, er de selvstændigt dataansvarlige og behandler dine personoplysninger som beskrevet i deres privatlivspolitikker. Du kan finde alle vores samarbejdspartnere og link til deres privatlivspolitikker i House of Kids’ Cookiepolitik.
3.2
I forbindelse med levering af varer, som du har købt hos House of kids, vil oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker blive videregivet til den transportør, der skal forestå leveringen af de købte varer til dig. Ved køb af ikke lagerførte varer kan de nævnte oplysninger videregives til producenten eller sælgeren af den pågældende vare, som i så fald vil forestå leverancen. Derudover kan dine oplysninger blive videregivet til samarbejdspartnere, der assisterer med vores forretningsaktiviteter, herunder långivere og kommuner ved køb af varer bevilliget af kommunen.
3.3
Når du gennemfører betalingstransaktioner på houseofkids.dk, sker dette via House of Kids' PCI (Payment Card Industry - Data Security Standard) certificerede samarbejdspartner, Altapay Oplysningerne opbevares i et sikkert PCI certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder. Når du anvender et betalingskort på houseofkids.dk, er det kun House of Kids’ PCI certificerede samarbejdspartner Altapay- og ikke House of Kids - som får adgang til dine oplysninger.
3.4
Oplysninger, som House of Kids behandler om dig som led i en samarbejdsrelation, vil ikke blive videregivet til tredjeparter, medmindre det er nødvendigt af hensyn til formålet med relationen, eller det er nødvendigt for, at vi kan varetage en berettiget interesse fx i forbindelse med tvister, hvor oplysningerne kan videregives til rådgivere, myndigheder og retlige instanser.
3.5
Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne som vores databehandlere eller på egne vegne på baggrund af aftaler om fælles dataansvar. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift af systemer og forbedringer af houseofkids.dk, statistik, analyse, målrettet markedsføring, samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere og fælles dataansvarlige, der behandler personoplysninger på vores vegne eller i fællesskab med os.
3.6
I det omfang vi bruger samarbejdspartnere, der er etableret udenfor EU/EØS, vil det altid ske under iagttagelse af gyldige overførselsgarantier i form af EU Kommissionens standardkontraktbestemmelser, jf. databeskyttelsesforordningens art. 46 eller for virksomheder etableret i USA som følge af den amerikanske virksomheds tilslutning til EU-U.S. Data Privacy Framework programmet (DPF). Ønsker du en kopi af standardkontraktbestemmelserne, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se en oversigt over amerikanske virksomheder tilmeldt DPF her: https://www.dataprivacyframework.gov/s/participant-search.
4.
DINE RETTIGHEDER
4.1
Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.
4.2
Indsigtsretten
4.2.1
Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.
4.2.2
Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til mail@houseofkids.dk. Du vil blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
4.3
Retten til berigtigelse
4.3.1
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til mail@houseofkids.dk, så oplysningerne kan blive korrigeret. Du vil blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
4.4
Retten til sletning
4.4.1
I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, fx hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig, fx for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger. Hvis du retter henvendelse til mail@houseofkids.dk med ønske om sletning, vil du blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
4.5
Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
4.5.1
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, fx hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte. Du skal kontakte mail@houseofkids.dk, hvis du ønsker at gøre brug af denne ret. Du vil blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
4.6
Retten til dataportabilitet
4.6.1
Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig. Du skal kontakte mail@houseofkids.dk, hvis du ønsker at gøre brug af denne ret. Du vil blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
4.7
Retten til indsigelse
4.7.1
Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger herunder i forhold til direkte markedsføring og den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring, da denne behandling foretages på grundlag af dit samtykke og/eller vores legitime interesser, jfr. punkt 2.1, 2.3, 2.4, 2.5 og 2.7. Hvis du ikke ønsker, at vi bruger dine personoplysninger til direkte markedsføring og profilering, skal du desuden slette dine cookies, som nævnt i punkt 5.1 nedenfor. Du skal kontakte mail@houseofkids.dk, hvis du ønsker at gøre brug af denne ret. Du vil blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være.
4.8
Retten til at tilbagekalde samtykke
4.8.1
Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til at chatte med en online kundeservicemedarbejder, til at modtage markedsføring fra My House eller til cookies. Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, skal du kontakte mail@houseofkids.dk. Du vil blive bedt om at dokumentere, at du er den, du giver dig ud for at være. Cookie samtykker tilbagekaldes ved at klikke på ’småkagen’ i bunden af venstre hjørne på houseofkids.dk.
4.8.2
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke op til tidspunktet for din tilbagetrækning. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
4.9
Retten til at klage
4.9.1
Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail til dt@datatilsynet.dk eller på telefon +45 33 19 32 00.
5.
SLETNING AF PERSONDATA
5.1
Oplysninger indsamlet om din brug af houseofkids.dk i henhold til pkt. 2.1, slettes efter reglerne i House of Kids Cookiepolitik. De enkelte udløbsfrister er oplistet i House of Kids’ Cookiepolitik, hvor du også kan læse mere om, hvordan du selv kan slette dine cookies, når du ønsker det.
5.2
Oplysninger indsamlet i forbindelse med dine køb og henvendelser til House of kids i forbindelse hermed, jfr. pkt. 2.2, vil som udgangspunkt blive slettet lidt over 2 år efter dit køb, når retten til at reklamere over varen er udløbet. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, fx hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Oplysning om returnering af varer gemmes i 5 år efter udløbet af det år, hvor returneringen blev foretaget i henhold til fakturakrav og regnskabslovgivningen.
5.3
Oplysninger om dig fra din brug af online chat med vores online kundeservice medarbejder i henhold til punkt 2.3 slettes efter 60 dage.
5.4
Kommentarer og spørgsmål du giver under House of Kids Live Shopping events på houseofkids.dk, jf. punkt 2.4 vil blive liggende på houseofkids.dk, så længe det pågældende House of Kids Live Shopping event har forretningsmæssig værdi for House of Kids.
5.5
Oplysninger indsamlet om dig som MyHouse medlem jf. punkt 2.5 slettes 30 dage efter du melder dig ud af Myhouse iht. behandling af MyHouse personoplysninger.
5.6
Oplysninger, du giver på House of Kids’ profiler på Sociale Medier jf. punkt 2.7, vil som udgangspunkt blive liggende på disse profiler som en del af sidens historik, med mindre du selv sletter dem. De oplysninger, House of Kids behandler om dig som følge af din deltagelse i konkurrencer, og som i den forbindelse kopieres over i House of Kids’ egne systemer, slettes efter 3 måneder.
5.7
Oplysninger, som stammer fra en samarbejdsrelation jf. punkt 2.8 opbevares, så længe de har relevans i forhold til den eksisterende eller potentielle samarbejdsrelation og i en efterfølgende periode, så længe det er nødvendigt for House of Kids for at kunne dokumentere relationen.
6.
SIKKERHED
6.1
Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.
6.2
Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til oplysningerne. Disse medarbejdere er instrueret i, hvorledes persondata behandles forsvarligt.
7.
KONTAKTOPLYSNINGER
7.1
House of Kids ApS, cvr. nr. 29831386 er dataansvarlig for de persondata, som indsamles af House of Kids.
7.2
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt.4, kan du kontakte:
House of Kids ApS
Jernaldervej 10
8300 Odder
Tlf. nr.: +45 87 80 04 06
E-mail: mail@houseofkids.dk.
8.
ÆNDRINGER I PERSONDATAPOLITIKKEN
8.1
Denne Persondatapolitik opdateres løbende. Den gældende version er den, der til enhver tid kan findes her på houseofkids.dk.
9.
VERSIONER
9.1
Dette er version 3 af House of Kids’ persondatapolitik dateret den 01. september 2024.