Bisgaard sandaler til børn
Sommer, sommer og sol, havet og blæsten og duft af kaprifol ... Ah, kan du mærke at sommeren er på vej? Ud over at dagene bliver længere, og solen varmer lidt ekstra, så er et af de første sikre sommertegn, at du begynder at overveje, om det ikke snart er tid til at finde sandalerne frem fra vinterhiet bagest i skabet!
... og her er det så, at du opdager at dine børn er vokset ud af verdens bedste sandaler, som de nærmest boede i hele sommeren sidste år. Heldigvis er der råd at hente hos Bisgaard. Med et par sandaler fra Bisgaard får dit barn nemlig nye sandaler fra øverste hylde. Bisgaard designer nemlig børnesko i naturlige materialer med fokus på god pasform. Designet er enkelt og stilrent, og alle sandaler bliver håndlavet i Portugal, hvor Bisgaards samarbejdspartnere har mange års erfaring med at lave nogle af markedets allerbedste sandaler i ægte læder.
Filosofien hos Bisgaard er enkel og klar: Børn skal have det bedste på fødderne, sko skal produceres af naturmaterialer, og pasformen skal være udgangspunktet for design og udvikling.
Åbne og lukkede sandaler fra Bisgaard
Bisgaard har sandaler til alle slags fødder. Store og små, tykke og tynde, brede og smalle. Alle Bisgaard sandaler er skabt i naturlige materialer i et klassisk design og med unikke detaljer, som passer til børn i alle aldersgrupper. Sandalerne er udstyret med enten velcrospænder eller stropper, som gør sandalen hurtig og let at tage af og på og giver god støtte til foden.
Til de helt små fødder, anbefales ofte lukkede sandaler, som er lukket ved både hæl og tå. Lukkede sandaler beskytter nemlig fødderne lidt ekstra, når de små kravler og tager de første forsigtige skridt. Samtidigt bør en starter-sandal have fast hælkappe og en skridsikker gummisål, så den lille ankel også får god støtte og den lille fod står godt fast på alle typer underlag. Se også vores store udvalg af lukkede sandaler til børn, hvor blandt andre Ecco og Angulus har nogle super gode begyndersandaler.
DSkolebørn vil ofte foretrække åbne sandaler. Større børn har nemlig færdigudviklet deres gang og deres fødder har dermed mindre brug for støtte, når de går. Du kan dog sagtens få lukkede sandaler i større størrelser – det er nemlig en smagssag og helt op til den enkelte, hvad han eller hun foretrækker. Se vores udvalg af åbne sandaler til børn og kast også et blik på udvalget af badesandaler til børn, som er perfekte til en dag på stranden.
Sandaler fra Bisgaard er fremstillet i ægte kalveskindslæder, hvilket gør sandalerne bløde og komfortable at have på. Bisgaard sandaler til børn kommer næsten altid i klassiske farver som brun, cognac, sort og navy, men der er også ofte modeller i både gul, rosa og med glimmer. Uanset hvilken model du og dit barn er på jagt efter, er der et bredt udvalg at gå på opdagelse i hos Bisgaard.
Bisgaards Billie sandal
En klassiker i Bisgaards sortiment er Billie sandalen. Den flotte, klassiske sandal er et hit blandt både børn og forældre og fås i et hav af forskellige farver. Billie sandalen har lukket tå, og justerbar velcro sikrer en naturlig pasform og let lukning for børn i alle aldre. Sandalen er håndlavet i Portugal og indvendigt er skoen lavet af vegetabilsk garvet læder, som er 100 % bionedbrydeligt og helt fri for krom. En virkelig klassiker, som du ikke kan gå galt i byen med.
Pleje af dine Bisgaard sandaler
Den bedste måde at passe godt på dit barns Bisgaard sandaler, er at fjerne snavs med en opvredet klud. De naturlige materialer, som sandalen er lavet i, gør sandalen både robust og let at vedligeholde. Dine Bisgaard sandaler vil takke dig for en smule bivoks, som hjælper med at bevare udseende og smidighed og har solen sidst på sommeren alligevel fået sandalerne til at se lidt trætte ud, kan læderet hurtigt friskes op med en gang skocreme. Er sandalerne lavet i ruskind, kan flydende skofarve også være med til at give nyt liv.
Tilpasset børn og skabt med respekt for naturen
Hos Bisgaard er pasformen udgangspunktet for design, og derudover har det helt fra start været naturligt at tænke miljø og bæredygtighed ind i alle aspekter af forretningen. Naturen er en del af inspirationen til Bisgaards smukke sko og indgår i alle faser af skoens udvikling lige fra den første streg på papiret til valg af materialer på det endelige produkt. Derfor er det for Bisgaard også meget vigtigt, at naturen behandles med respekt og omtanke. De naturlige materialer er håndplukket, og hos Bisgaard går de aldrig på kompromis med kvaliteten.
Størrelsesguide til sandaler fra Bisgaard
Det er vigtigt, at du finder den helt rette skostørrelse til dit barn for at få den bedst mulige komfort i de nye Bisgaard sandaler. Under hver enkelt sko, finder du en vejledende størrelsesguide samt sandalernes indvendige mål.
Du kan selv måle dit barns fødder, for eksempel ved at placere barnet med hælen ind mod væggen. Barnet skal stå op, og det er vigtigt at vægten lægges ned på den fod, der måles. Tegn så en streg foran barnets tå og mål afstanden fra væg til streg – det lyder da simpelt, gør det ikke? Krummer barnet tæer, så gå en lille tur og prøv igen. Husk altid at måle begge fødder, da det er almindeligt, at der kan være lidt forskel.
Når du køber sandaler til dit barn, anbefaler vi et voksetillæg på cirka 1 centimeter. Det sikrer god bevægelighed. Tænk i øvrigt over, at dit barn ofte ikke har strømper på under sandalen, så en sandal må gerne sidde lidt mere til end en almindelig sko. Køber du sandaler allerede tidligt i forårsmånederne så husk på, at dit barn sagtens kan bruge sandaler helt frem til september. Tænk derfor ikke her og nu størrelse, hvis du køber sandaler i marts eller april men gerne en størrelse op. De små fødder vokser jo så hurtigt og du kan derfor stå midt i juli måned med sandaler, der er for lille.
Klar, parat, sommersmart
Når sommeren står for døren, og en verden af is og strand skal indtages, så er det vigtigt at være godt klædt på. Om vinteren er ingen forældre i tvivl om, at børnene skal pakkes godt ind, så de ikke fryser på legepladsen, men om sommeren er det faktisk lige så vigtigt at dit barn er rigtigt klædt på.
Solens stråler er både skønne og varme, men kan også være lumske og farlige – særligt for dit lille barn, hvis hud er ekstra modtagelig for solens UV-stråler. Derfor er en solcreme naturligvis uundværlig, når solen bager ned fra en skyfri himmel, men en god solhat til børn kan du heller ikke undvære. Her har både Liewood og Wheat et stort udvalg, som passer til både drenge og piger.
Med til sommeren hører naturligvis også dage på stranden, og under kategorien badetøj til børn finder du et stort udvalg af blandt andet badetøj med UV-beskyttelse, så du og dit barn kan nyde vandet og sandet uden bekymringer for røde kroppe og skadende stråling. Uanset om du har en lille havfrue eller en lille strandløve som skal ekviperes til sommeren, er der gode muligheder for at finde det perfekte outfit til sommerens forhåbentlig mange solrige dage.
Hos House of Kids ønsker vi dig og dine børn god fornøjelse med shoppingen og rigtig god sommer!
Sandaler fra Bisgaard på tilbud
Nogle gange har man faktisk lov til at være heldig! Følelsen af at falde over et godt tilbud er altså bare lækker, og i vores udsalgskategori kan du ofte være heldig at gøre et vaskeægte kup. Vi får dagligt nye varer ind ad døren, og for at få plads til det hele på hylderne, må de ældre modeller og kollektioner pensioneres i udsalgskategorien.
Du kan derfor ofte være heldig at finde super lækre sager fra for eksempel Bisgaard på tilbud under fanen SALE – tag et kig med det samme, måske du er heldig.
10 % rabat på nyheder fra Bisgaard
Som medlem af vores gratis kundeklub My House får du altid 10% rabat på nye varer fra Bisgaard, og så får du desuden adgang til eksklusive tilbud og nyheder før andre.
Du tilmelder dig nemt og hurtigt nederst på siden eller ved at klikke på linket her i teksten – og skulle du fortryde, er det mindst lige så nemt og hurtigt at afmelde dig igen.
Fri fragt på dit Bisgaard køb
Har du fyldt kurven op? Så snart du har købt for 499 kr, udløser dit køb automatisk fri fragt. Vi går herefter straks i gang med at pakke dine varer, og du kan forvente levering indenfor 1-2 hverdage. Du får altid 30 dages returret, og den gode service følger naturligvis med i købet.
Du kan også altid vælge at betale dine varer med for eksempel børnepenge. Hos House of Kids ved vi nemlig af erfaring, at timingen for, hvornår børnene trænger til nyt tøj, ikke altid er perfekt. Derfor har vi lavet en ordning, hvor du selv bestemmer, hvornår du vil betale for dit køb. Det er nemt, hurtigt og ganske gratis. Du bestemmer selv, om du vil have kredit på 30, 60 eller 90 dage. Indtast blot dine kreditoplysninger ved check ud, så sender vi dine varer og sørger for resten – det kan da ikke være meget lettere?