Bisgaard vinterstøvler til børn
Findes der noget skønnere end at kunne stikke fødderne ned i et par dejligt varme støvler, inden du åbner døren ud til muren af kulde og frost om morgenen? Nej, vel? Og for dit barn, som sandsynligvis skal tilbringe mange timer ude under åben himmel, er det vigtigt med et par gode vinterstøvler, som kan holde fødderne varme og tørre dagen igennem.
Med et par vinterstøvler fra danske Bisgaard er dit barn sikret et par støvler i højeste kvalitet. Blandt det store udvalg, finder du blandt andet vinterstøvler med velcrolukning, vinterstøvler med snøre, vinterstøvler med lynlås og vinterstøvler med elastik. Vinterstøvler fra Bisgaard produceres i 100 % naturlige materialer som læder, ruskind, tekstil og uld og har super god komfort for små aktive fødder. Bisgaard laver vinterstøvler til både piger og drenge, og blandt deres store udvalg finder du både klassiske signatur styles og innovative modeller med unikke detaljer.
Bisgaards filosofi er enkel og klar: Børn skal have det bedste på fødderne, sko skal produceres af naturmaterialer, og pasformen skal være udgangspunktet for design og udvikling.
Bisgaard vinterstøvler med TEX-membran
Bisgaards vinterstøvler med TEX består af tre lag: foer, TEX-membran og yderlæder. Bisgaard har udviklet deres egen speciallavede TEX-membran, som sørger for at holde dit barns fødder tørre vinteren igennem. En TEX-membran er et tyndt lag, som er placeret mellem støvlens yderste lag og støvlens inderfoer. Membranen er ikke synlig, men består af bitte små porer, som er så tilpas små til, at vand ikke kan trænge ind og samtidig nøjagtigt store nok til, at varmen fra dit barns fødder kan fordampe ud. Vinterstøvler med TEX-membran har dermed den fordel, at de både er vandafvisende og sikrer god åndbarhed og dermed optimalt indeklima for dit barns fødder, som holdes både varme og tørre.
I virkeligheden gør TEX-membranen det samme som et par Goretex-sko, sidstnævnte er blot et registreret mærke. Husk først at bruge vinterstøvler med TEX-membran, når temperaturen falder til fem grader og derunder, ellers bliver de for varme.
Bisgaards TEX-membran er desuden både PTFE- og PFC-fri. PTFE er mistænkt for at være skadelig for menneskers helbred og PFC er mange hundrede år om at blive nedbrudt i naturen. Heldigvis takker Bisgaard altså nej til disse stoffer, og faktisk er TEX-membranen fra Bisgaard lige så grøn og genanvendelig som en plastikflaske.
Tilpasset børn og skabt med respekt for naturen
Hos Bisgaard er pasformen udgangspunktet for design, og derudover har det helt fra start været naturligt at tænke miljø og bæredygtighed ind i alle aspekter af forretningen. Naturen er en del af inspirationen til Bisgaards smukke sko og indgår i alle faser af støvlens udvikling lige fra den første streg på papiret til valg af materialer på det endelige produkt. Derfor er det for Bisgaard også meget vigtigt, at naturen behandles med respekt og omtanke. De naturlige materialer er håndplukket, og hos Bisgaard går de ikke på kompromis med kvaliteten.
Alle Bisgaards kollektioner er fri for skadelig kemi, og der stilles strenge krav til leverandører og samarbejdspartnere for at opretholde dette. Bisgaard arbejder med økologisk bomuld, og ulden i Bisgaards vinetrstøvler kommer fra specialiserede farme i New Zealand, som sikrer dyrevelfærd og stammer udelukkende fra får, som ikke udsættes for mulesing-metoden i klipningen.
I det hele taget arbejder Bisgaard med en række initiativer for at beskytte naturen. Al emballage er for eksempel FSC-certificeret, hvilket garanterer, at dyr og planteliv bliver beskyttet og at der ikke fældes mere træ, end skovene kan nå at reproducere. Og så laver Bisgaard desuden ikke flere sko, end de kan sælge. Det vil sige, at skoene hovedsageligt produceres efter ordre og dermed minimeres spild i produktionen – vi kan trods alt kun have et par sko på af gangen.
Størrelsesguide til Bisgaard vinterstøvler
Det er vigtigt, at du finder den helt rette skostørrelse for, at dit barn kan få den bedst mulige komfort i sine nye vinterstøvler. Under informationerne tilknyttet hver enkelt sko, finder du en vejledende størrelsesguide, samt støvlens indvendige mål.
Du kan selv måle dit barns fødder, for eksempel ved at placere barnet med hælen ind mod væggen. Barnet skal stå op, og det er vigtigt at vægten lægges ned på den fod, der måles. Tegn så en streg foran barnets længste tå og mål afstanden fra væg til streg – det lyder da simpelt, gør det ikke? Krummer barnet tæer, så gå en lille tur og prøv igen. Husk altid at måle begge fødder, da det er almindeligt, at der kan være lidt forskel.
Når du køber vinterstøvler til dit barn, anbefaler vi et voksetillæg på cirka 1,5 cm, så er der både plads til et par varme strømper, og til at fødderne kan vokse. Tænk i øvrigt over, at små børn skal have mindre voksetillæg end store børn, da skoene ellers kan blive for svære at gå i. Se også vores kategori vinterstøvler til børn og lad dig inspirere af det store udvalg.
Sådan plejer du dine Bisgaard vinterstøvler
Vinterens vejr og børnenes leg kan være hård for et par vinterstøvler. Børn bruger deres sko på en anden måde end vi voksne gør, og derfor slides børnesko også hurtigere end voksensko – tænk bare på alle de aktiviteter, sådan en sko bliver udsat for på en enkelt dag.
Med den rigtige pleje kan vinterstøvler gøres modstandsdygtige over for både vind, vejr og børneleg. Imprægnering hjælper til at afvise vådt smuds og snavs, uden at der dannes skjolder. Sørg altid for at imprægnere støvlerne inden de tages i brug, og husk at imprægnering er vandafvisende, men gør ikke støvlerne vandfaste. Der findes imprægnering til både skind og kunststof.
Bisgaard vinterstøvler i læder skal plejes med en imprægnering, som er med til at bevare læderets elasticitet og eksklusive udseende, og en skocreme i læderets farve kan være med at at friske udseendet op, hvis skoene sidst på vinteren er kommet til at se lidt trætte ud.
Har du et par Bisgaard støvler med TEX-membran, er det vigtigt at anvende en imprægnering, som ikke indeholder silikone. Silikone kan nemlig lukke membranens porer og dermed ødelægge den smarte effekt, som giver skoene det gode fodklima.
Er støvlerne blevet våde, så husk at tørre dem - helst ikke i et tørreskab eller på radiatoren, da det kan udtørre skind, skade såler, velcro og syninger. Et godt tip er at putte avispapir inden i støvlerne, men vær obs på, at hvis støvlen har lyst inderfoer, så rul køkkenrulle om avispapiret, så avisen ikke smitter af i foret. Når støvlen er blevet tør, kan du fjerne det indtørrede skidt og mudder med en blød børste – det er da ret smart, hva?
Vinterstøvler fra Bisgaard på tilbud
Nogle gange har man faktisk lov til at være heldig! Følelsen af at falde over et godt tilbud er altså bare lækker, og i vores udsalgskategori kan du ofte være heldig at gøre et vaskeægte kup. Vi får dagligt nye varer ind ad døren, og for at få plads til det hele på hylderne, må de ældre modeller og kollektioner pensioneres i udsalgskategorien.
Du kan derfor ofte være heldig at finde super lækre sager fra for eksempel Bisgaard på tilbud – tag et kig med det samme, måske du er heldig.
10 % rabat på nyheder fra Bisgaard
Måske du ikke har fået fyldt helt op i skoskabet endnu? Foruden Bisgaard har vi også et stort udvalg fra for eksempel Aigle, Angulus og Ecco, som er stærke brands når det kommer til både vinterstøvler til børn, termostøvler til børn og gummistøvler til børn – er du på udkig efter kortskaftede støvler til børn, har vi også en kategori som samler denne type af sko.
Som medlem af vores gratis My House kundeklub får du altid 10% rabat på nye varer fra Bisgaard, og så får du desuden adgang til eksklusive tilbud og nyheder før andre. Du tilmelder dig nemt og hurtigt nederst på siden eller ved at klikke på linket her i teksten – og skulle du fortryde, er det mindst lige så nemt og hurtigt at afmelde dig igen.
Hos House of Kids ønsker vi dig god jagt og god fornøjelse med shoppingen – og husk, vi sidder altid klar til at hjælpe, hvis der dukker spørgsmål op undervejs!
Fri fragt på dit Bisgaard køb
Har du fyldt kurven op? Så snart du har købt for 499 kr, udløser dit køb automatisk fri fragt. Vi går herefter straks i gang med at pakke dine varer, og du kan forvente levering indenfor 1-2 hverdage. Du får altid 30 dages returret, og den gode service følger naturligvis med i købet.
Du kan også altid vælge at betale dine varer med for eksempel børnepenge. Hos House of Kids ved vi nemlig af erfaring, at timingen for, hvornår børnene trænger til nyt tøj, ikke altid er perfekt. Derfor har vi lavet en ordning, hvor du selv bestemmer, hvornår du vil betale for dit køb. Det er nemt, hurtigt og ganske gratis. Du kan få kredit på 30, 60 eller 90 dage. Indtast blot dine kreditoplysninger ved check ud, så sender vi dine varer og sørger for resten – det kan da ikke være lettere?